Jødernes påske til minde om udfrielsen fra Egypten er en stor religiøs og folkelig fest. Forud fjernes alt syret (gæret) brød fra hu- set, og i påskeugen spises kun usyret brød (2 Mos 12,15). Ved det festlige måltid påskeaften spises bl.a. bitre urter dyppet i saltvand som sym- bol på de bitre tårer, israelitterne græd un- der trældommen i Egypten. En mørk frugt- mos symboliserer leret, som israelitterne la- vede mursten af til Faraos bygninger. Alle festdeltagere skal føle sig hensat til befriel- sesnatten i Egypten. Derfor oplæses beret- ningen i 2 Mos 12. Påsken peger også fremad som et forvarsel om Messias' komme. Jesus indstiftede nadveren ved et jødisk påskemåltid. Kristne fejrer påske til minde om Jesu død og opstandelse.